ANGANTYR - Hævn 4/6 Metalzone DK

Danske Angantyr er et enmands black metal band, og det er lige præcis den slags, der får mig til at tage mig til hovedet i afmagt.
Sjældent er den slags konstellationer andet end talentløst Darkthrone ripp off og lige så enerverende som en tandpine.

Da det underproducerede norsecore metal inferno bryder løs efter en to minutter lang cellointro på ”Et Varsel om Død” ruller jeg også med øjnene og forbereder mig på en lang time i selskab med Angantyr.
Sådan skulle det dog slet ikke gå. Dette er ganske rigtigt norsecore black metal som man grundlæggende har hørt mange, mange gange før fra vores nordiske naboer, men så alligevel ikke helt. For når man begynder at synke ned i meget lange (mellem 7 og 17 minutter lange) numre, opdager man de små facetter og skjulte melodier, der faktisk er langt mere gennemførte end man først skulle tro, og grundet den ret dårlige produktion ikke kan høre i første omgang.

Angantyr byder ikke på noget nyt, men numrene besidder en umiskendelig episkhed, der ikke kan ignoreres og som klæder musikken ufatteligt godt. Den for størstendels midttempobaserede musik kan nemlig udfolde sig meget, og til tider ligefrem få grandiose dimensioner med den helt rigtige kolde hedenske stemning, der giver en lyst til at rigge langskibet til, og tage på plyndringstogt sådan en helt almindelig mandag eftermiddag.
Netop som man sidder med følelsen af, at det er ved at blive monotont, kommer de små indslag af cello, keyboard eller andre ting. Sparsomt indsat og minimalistisk benyttet, men dermed også meget mere effektivt.

Jeg ville stadig foretrække en lidt bedre produktion, og så lider Angantyr stadig af det problem enmandsbands ofte gør, om end i meget, meget mindre grad. Det bliver stadig lidt for ensporet til tider, og bærer stadig præg af, at Ynleborgaz ikke har haft nogen at sparre ideerne op mod. Det er stadig rimeligt imponerende at kunne have musik som dette i knolden og fremføre det hele selv, men der er stadig lidt at arbejde med.